Sponsorer
Guldfireren leder i øjeblikket efter ny sponsor.
Samarbejdspartnere

David K og Guldfireren har efter OL indgået en samarbejdsaftale.Vi er meget glade for at David K har villet være i denne aftale. For os er det vigtigt at vi ikke kun på robanen udstråler overskud og selvsikkerhed, men at vi gør det i alle de ting vi laver. Det kan David K's tøj være med til. David K har gennem en del år forhandlet mærkevarer som Hugo Boss og Cerutti. Sammen med David K valgte vi et af David K's topmærker LUNDSTRØMS. Det er et dansk produkt på absolut topniveau og snittet giver os den udstråling vi går efter. Med den gode tilpasningsservice David K kan yde har vi fået det vi gik efter.
Indehaver af David K, David Krarup siger om samarbejdet. "Jeg har altid været fascineret af Guldfireren, der er en god, dansk institution indenfor store sportspræstationer. Guldfireren vækker kun positive associationer hos folk, og det er det, der er fedt ved netop dette hold." siger David Krarup, indehaveren af David K.

MAXIM sports nutrition støtter guldfireren med kosttilskudsprodukter. Disse produkter er et uundværligt tilskud i forbindelse med den daglige træning og på træningslejr. Maxim har i mange år været en tæt samarbejdspartner og vi har haft et godt samarbejde frem mod OL i Beijing. Vi er glade for at vi har kunne fortsætte samarbejdet og forhåbenbentlig kan arbejde os frem mod OL i London sammen.

innocent drinks leverer friske frugtsmoothies til guldfireren. innocent smoothies er ren frugt blendet med frugtjuice og intet andet, og er derfor rige på fibre og vitaminer - helt uden tilsat sukker, og selvfølgelig uden tilsætningsstoffer, konserveringsmidler eller koncentrater.

CRAFT sportswear har gennem de seneste mange år fungeret som sponser for landsholdet. CRAFT har et tøj program, der passer godt til udendørsaktiviteter og vi har fundet mange produkter i deres sortiment, der passer rigtig godt til rosporten. Det er vigtigt at have tøj, der passer så ikke det hindrer at man sidder rigtigt i båden og dermed ikke udvikler den rigtige teknik.

ADIDAS har siden 1996 leveret solbriller til Guldfireren. ADIDAS' specialisering i produkter, der henvender sig til sportsudøveren har været guld værd. Når man tilbringer mange timer på vandet, ofte med kraftig sol og dermed genskin, er det vigtigt at have nogle gode solbriller. Har man ikke den rigtige beskyttelse vil man efter 45-60 min blive træt i hovedet og dermed ikke kunne koncentrere sig om teknikken. ADIDAS' solbriller var med i Beijing, hvor solen mange dage skinnede ubarmhjertigt og konkurrence uden havde været nærmest umuligt.

Team Danmark har gennem de sidste mange år ydet en større og større indsats for Guldfireren og roningen som helhed. Hvad Preben Kraglund startede tilbage i 1985, er af Susanne Hedegaard blot blevet udbygget gennem de sidste ti år. At Guldfireren med den støtte i ryggen har leveret resultater, har betydet, at Dansk Forening for Rosport idag er med som topsatsningsforbund under Team Danmark. Ud over den økonomiske støtte til tabt arbejdsfortjeneste, nyt materiel og træningslejre har det idrætsmedicinske Team(IMT) samt testcentret i Odense under Kurt Jensen, været uundværlige på vejen mod succes.
Med den nye direktør Michael Andersen ved roret, er de optimale betingelser fortsat og blevet udbygget. Resultatet af dette kom ved OL i Beijing i 2008 hvor vi påny hjemtog en guldmedalje. Team Danmark er en uvurderlig samarbejdspartner og vi håber på fortsat støtte i arbejdet med at bygge en ny Guldfirer op, der skal tage guld i 2012.




