EM er lige om hjørnet
Sep 2, 2010
Efter næsten 2 måneder uden konkurrencer er EM nu lige om hjørnet. Den 10.-12. september afholdes EM i Montemor-O-Velho, Portugal. Det er fjerde gang EM afholdes efter årtiers pause og på grund af den meget lange sæson stiller mange europæiske nationer i stærkeste opstilling. Startlisterne er netop offentliggjort og vi har 13 modstandere i letvægtsfirer.
Startlisterne er offentliggjort af FISA og blandt vores modstandere er mange af de hold vi har roet mod de sidste to sæsoner, bla. Tyskland, Holland, Frankrig og Polen, men også Italien, Schweiz og Østrig er til start. Desværre har det britiske roforbund valgt ikke at stille op til EM, så vi har vores revanche til gode til sæsonens højdepunkt, som er VM i New Zealand.


