5. plads ved EM i Portugal
Søndagens finale blev desværre ikke nogen god oplevelse for os og det blev til en skuffende 5. plads ved mesterskaberne i Portugal.
Efter vores opløftende løb i semfinalen, hvor mange ting fungerede rigtig godt, var vi klar og glædede os til finalen, hvor vi dog skulle skærpe vores teknik og punkter yderligere for at komme til at stå allerøverst på skamlen.
Starten var blev rykket ca. 2 timer frem i forhold til den oprindelige tidsplan, så det betød, at vækkeuret blev sat til kl. 7.30 og vi kl. 10 så skulle tage bussen ud til banen. Indvejningen var som altid 2 timer før løbet, og som de andre dage kom vi fint i vægt – lige på dvs. 280.0 kg samlet.
Efter en masse væske og mad gennemgik vi løbet og vores taktik med Bent Fransson. Vi skulle virkelig satse på de første 1000m så vi ikke igen tabte terræn til konkurrenterne på det første stykke som var tilfældet i det indledende løb. Taktikken var: check efter 500m, check igen ved 1000m, 2 tag op med 600m igen og 2 tag op igen med 300m igen og endelig ”amok”-spurt når som helst når Christian kaldte den.
Vejret var igen blevet rigtig varmt op mod de 35 grader Celsius, helt skyfrit og stille. Næsten optimale forhold bortset fra den voldsomme varme. Efter opvarmningen fik vi smidt de sidste trøjer og dunke m.m. ind til Fransson så vi kun havde os selv, trikot, båden og årerne tilbage – ingen ure strømper eller lignende.
Vi havde efter vores førsteplads i semifinalen fået en midterbane (bane nr. 3) med Frankrig og Tyskland ved siden af. Da starten gik, fik vi ikke den ”sædvanlige” halve til hele bådlængde som vi plejer at få efter de første 200-250m, derimod lå vi ”kun” lige med de andre nationer. Herefter kunne vi ikke holde farten og de næste 750m blev alt for dyre og vi mistede alt for meget terræn til hele feltet. Rytmen og farten forsvandt og vi kunne ikke finde den igen. Så da vi skulle ind i spurten med ca. 600m igen var de 8 sekunder op til Tyskland alt for meget. Og med de sidste 500m i bøjerækken blev det heller ikke bedre. I mål var der ca. 5 sekunder til Tyskland som vandt, og ca. 1,5 sekunder til 3. pladsen.
Det var selvfølgelig ikke tilfredsstillende og vi var meget skuffet og frustreret over resultatet. Hvordan kunne vi ro godt den ene dag og så dårligt den næste dag?
Udsvingene mellem godt og dårligt skal minimeres til det bedre – dvs. bundniveauet skal hæves inden vi kommer til VM i New Zealand i slutningen af oktober/starten af november. For målet til VM er stadigvæk guld!
