Nyt fra reserverne på letvægstoeren
På grund af de lidt hektiske forhold inden afrejsen, var det første pas i Portugal vores første sammen i toer, skønt vi dog havde haft et godt forløb sammen i hver vores ende af letvægtsotteren der vandt sølv til EM i september måned. Derfor var det også temmelig spændende at se om vi kunne få det til at fungere i toeren på den korte tid der var givet.
Heldigvis kan man nå meget på et så intensivt forløb som den 2½ uge lange VM-træningslejr er. Træning to gange om dagen med trænerbåden klistret tæt op ad toeren gav et mærkbart løft i løbet af få dage, og vi fik hurtigt fornemmelsen af at der var en god fart i båden.
Vi har også gjort det ganske okay på distancerne i træningslejren og de første dage hernede på New Zealand. På den første af distancerne (der køres normalt 3 stk) ligger vi gerne på niveau med vores faderfigurer fra letvægtsfireren, mens vi falder lidt tilbage på nummer 2 og 3. Vi ror normalt mod de andre små både, så dette er ud fra prognoseprocentberegninger. I dag fik vi dog langt om længe lov til at køre en distance mod fireren, og her må vi desværre erklære at fireren høvlede os med 3 sekunder på en 1000 meter (efter handicappet). Sjældent har vi set et skib komme sejlende så hurtigt fra agter. De tog 14 sekunder på de første 500 meter. Fireren roede dog imponerende 2:55 i modvind i de underlige forhold der er på Lake Karapiro, hvor styrken af medstrømmen ikke rigtig er til at vurdere, så vi håber at det mest bare var dem der var exceptionelt gode i dag.
Alt i alt har vi svært ved at vurdere hvor vi står i forhold til konkurrenterne, så vi glæder os meget til at komme i kamp på søndag. Der er mange hurtige hold i letvægtstoer i år, men vi vil op og blande os med de potentielle medaljekandidater, og vi er parat til at kæmpe indædt for at opnå det når det går løs om nogle dage.
