Guldfireren

Dagens kaproning gik væsentlig bedre end sidste træningslejrs 6 km, selvom der stadigvæk er plads til forbedringer. Vi havde en meget tæt dyst med letvægtsdobbeltfireren (LM4x, der vandt bronze til VM i 2010) som desværre slog os med en lille bådlængde. De tidligere dobbelte verdensmestre og OL-bronzevindere fra letvægtsdobbeltsculleren (LM2x), Mads Rasmussen og Rasmus Quist, kom i mål godt 7 sekunder før os.

I modsætning til sidste 6 km, som blev roet i hård modvind, blev dagens konkurrence roet i side-/side med-vind og dermed var tiderne godt 2 minutter hurtigere end sidst. De første 2.000 meter blev roet i hård sidevind, hvorefter vinden gik lidt mere over i side-medvind resten af løbet. Som sædvanlig startede vi sidst, side om side med LM4x.

Efter godt 2 km havde vi en lille længde til LM4x, men herefter tabte vi lidt for meget fart på de midterste 2.000 meter, og LM4x kom op og fik et lille forspring. På det sidste stykke begyndte vi igen at hente ind, og med kun 200-300 meter igen var vi inde at flette årer, men desværre med os på ydersiden af det sidste sving, så vi var nødsaget til at tage den "lange" vej rundt. I mål var der som sagt en lille bådlængde op til letvægtsdobbeltfireren. Mads og Rasmus var også kommet i mål godt 7 sekunder før os. På prognoseprocenten lå vi tre både indenfor 1 %, så det var et meget tæt løb.

Vi går selvfølgelig altid ud til en kaproning for at vinde, så vi var lidt skuffede, da der ikke manglede mere, men vi ved også godt hvad der skal gøres bedre for at vi kan være med helt fremme. Det er ikke meget, men alligevel gør det en stor forskel i et tæt felt. Nu venter der tre dage med distancer, fordelt over den næste uge, hvor vi igen får lejlighed til at race mod LM4x og LM2x.