Årets første world cup
Så er årets første world cup overstået, og det blev for vores vedkommende med en guldmedalje om halsen.
Foto: Brian Martin Rasmussen
Vi har gennem det sidste stykke tid arbejdet med en masse detaljer under træning som i dag skulle vise sig at have givet pote, samt en praj om at vi arbejder med de rigtige ting.
Vi vidste fra semifinalen at det kunne gå hen og blive et rigtig tæt løb hele vejen, men det vigtigste for os her var at holde fokus på vores egen taktik, også bare klø på hele vejen.
Vi havde aftalt at satse rigtig hårdt den første del af banen for måske at skabe et lille hul ned til feltet. Men her var det så at de andre hold havde samme taktik som os, hvilket resulterede i et tæt opgør hele vejen ned af banen. Da vi kom ind på de sidste 500m blev der kaldt ”2 op” og igen ved 250m tilbage. Da der var ca. 15 tag tilbage begyndte syren at melde sig for alvor, og farten faldt en smule. Men vi havde stadig den hurtigste fart og dermed strøg vi først over målstregen, og blev dermed vindere af den første ud af 3 world cups i 2011.
Vi er rigtig godt tilfredse med denne world cup, og glæder os meget til at komme hjem og træne igen så der kan endnu mere fart i båden.
Gense vores løb ved at trykke på nedenstående link og derefter vælge løbet LM4-
http://fisa.feedroom.com/


