World cup-succes i Hamburg

Jun 19, 2011

Vi tog i dag endnu en world cup-sejr - denne gang i Hamburg - og dermed har vi allerede vundet den samlede world cup i år. Vi har 16 point (8+8) og kineserne har 7 på andenpladsen.

Så de gule skuldre sidder på os ved world cup-finalen i Luzern om tre uger, hvor vi naturligvis går efter hattricket.

Efter dagens finale kan vi konstatere, at vi stadig har en masse fart i båden - dog med plads til nogle forbedringer.

Vi havde en god start i dag, men fra 400 til 1.000 meter kneb det lidt med balancen grundet side-medvinden. Efter 1.000 meter fik vi samlet op på teknikken og balancen og fik derved gliddet tilbage i båden, hvilket gav os den fart, der skulle til for at vinde endnu engang.

Vi skulle ikke bruge helt så mange kræfter i spurten som vi gjorde i München, så derfor er der lidt ekstra i posen både på teknikken og i spurten til næste regatta.

Noget at arbejde med

Frem mod Luzern skal vi stadig arbejde med den tekniske del, som er det, der kan give os lidt ekstra fart. Selvfølgelig skal vi ikke glemme fysikken, så det arbejder vi videre med på søen i Bagsværd.

/Guldfireren

Fotos: Brian Martin Rasmussen

Sponsor

Hovedsponsor Topdanmark

Samarbejdspartnere

David K


Holdet

Kontakt

Guldfireren
Skovalleen 40
2880 Bagsværd‎
Email: guldfireren@gmail.com

Bliv fan på Facebook

Follow guldfireren on Twitter