VM træningslejr

Aug 3, 2011

Så er det tid til årets VM træningslejr i Völkermarkt, hvor formen skal have det sidste nøk op.


Vi har siden Luzern trænet rigtig hårdt samtidig med at vi har fået ny båd, nye åre og sidst men ikke mindst byttet lidt rundt på pladserne i båden.

Hvis vi starter med båden, så er den identisk med den gamle vi havde, men en del stivere, og derved har vi en bedre fornemmelse af bådens gang i vandet.

Årene er ikke bare en fornyelse af de gamle men med et andet blad. Smootie, som skulle stå lidt bedre fast i indsatsen, og skulle give os en renere indsat samt afvikling. Vi prøvede dem i nogle dage hvor efter vi besluttede at beholde dem og bruge dem til VM. Indtil videre har vi en rigtig god fornemmelse omkring de nye åre, som nok passer en smule bedre til den rostil vi gerne vil ro.

Som jeg nævnte tidligere har vi også byttet lidt rundt i båden, så Kasper nu sidder 3 og Barsøe 1. Dette har givet os lidt bedre rytme. Farten ned over banen er måske en smule hurtigere, men den største forskel er i spurten, hvor vi alle kan få lov at give den fuld gas. Så nu skal de andre hold ikke føle sig sikre hvis de ligger side om side med os inden spurten. Hvis de altså kan følge med de første 1500m.

Vi har nu været i Völkermarkt et par dage. Og har haft nogle hårde lange træningsture. Vi skal inden længe begynde at ro lidt kortere mod de andre hold, for at få lidt mere race pace ind på holdet igen.

Vi er alle ved godt mod, og målet er stadig at komme hjem fra VM med guldet om halsen.

Billeder kommer når vi har fået taget dem en af dagene.

 

Sponsor

Hovedsponsor Topdanmark

Samarbejdspartnere

David K


Holdet

Kontakt

Guldfireren
Skovalleen 40
2880 Bagsværd‎
Email: guldfireren@gmail.com

Bliv fan på Facebook

Follow guldfireren on Twitter