Ankommet til Poznan

Aug 21, 2009

Så er hele landsholdet ankommet til Poznan, Polen, hvor VM skal afholdes fra på søndag. Vi forlod Hotel Krone meget tidligt i morges og var fremme på vores hotel lidt over frokost. Vi har været en tur på vandet efter at have rigget vores firer til og første tur på banen var en udmærket oplevelse.

Malta, Poznan, Polen

Banen vi skal ro VM på er i søen Malta, som vist er blevet udvidet lidt for at kunne have plads til alle 2 kilometre og 8 baner. Det er en lidt karakterisktisk bane, da der er brugt lidt mere beton end på fleste andre robaner, startanlægget især. Banen her i Poznan blev sidste år brugt til den sidste World Cup og til OL kvalifiaktions regattaen, desuden har den også været brugt til EM og U23 indenfor de sidste år, derfor kender de fleste af de danske roere banen i forvejen. Man har dog siden sidste år udvidet med en tribune bag mål (også i beton)...

Den første tur på vandet her til aften er altid lidt spændende, da en rejsedag sjældent er den bedste opladning til en rotur, derudover er der til store regattaer altid mange dønninger over hele banen pga. de mange både der ligger og træner. Vi syntes dog at vi kom fra vandet efter 12 kilometer med en udmærket oplevelse. I morgen skal vi ud og køre nogen korte distancer, forhåbentlig mod dobbeltfireren og ellers masser af afslapning. Der skal selvfølgelig også tunes det sidste på vægten, inden vi skal ro mandag.

I morgen klokken 15 er der mandskabsleder møde, hvor der bliver trukket lod til de indledende løb, så det bliver spændende at se hvem vi skal møde. Men mere om det i morgen.

Sponsor

Hovedsponsor Topdanmark

Samarbejdspartnere

David K


Holdet

Kontakt

Guldfireren
Skovalleen 40
2880 Bagsværd‎
Email: guldfireren@gmail.com

Bliv fan på Facebook

Follow guldfireren on Twitter