VM skudt i gang
Det blev til en arbejdssejr i dagens indledende løb, hvor modstanderne var: Japan, Canada, New Zealand og Indonesien. Med lidt over 2 sekunder ned til nr. 2 (Japan) er vi kommet direkte i semifinalen på fredag.
Så kom dagen endelig hvor vi skulle i ilden og se hvad træningslejren har givet os. Desværre blev vores efterhånden dårlige vane med at ro middelmådigt i det indledende løb igen bekræftet. Vores start var ikke rigtig god, Jens og Christian var lige ved at trække en tyvstart, og det gav lidt uro i båden og det kombineret med bølger og blæst fik vi ikke det sædvanlige forspring i starten. Derfor måtte vi på de første 1000m kæmpe for meget med at holde rytmen og tempoet oppe.
Derimod fandt vi noget af det rigtige på de sidste 1000m og især lige efter 1000m-mærket. Her fik vi samlet op og båden kom bedre glidende op under os og drevet i båden blev markant bedre.
Vi begyndte stille og roligt at trække ind på japanerne og med ca. 600m igen var vi oppe på siden af dem, og vi havde mere fart i båden. Da vi gik op i spurten var der ingen tvivl om sejren, og vi krydsede målstregen i tiden 6:36.57. Vi var ikke tilfredse med løbet og der kan sagtens hentes nogle sekunder endnu. De par dage skal derfor bruges forbedre teknikken og yderpunkterne så vi er helt klar fredagens semifinale skydes i gang


