Danske Mesterskaber 3. oktober
Årets kaproningssæson rundes den kommende weekend af med de Danske Mesterskaber på Bagsværd Sø. Finalerne starter lørdag kl. 13 og Morten Jørgensen kan som den første ses kl. 13:52 i letvægts singlesculler. Resten af den nuværende besætning kan også følges i dobbeltfirer, firer og otter. Desuden skal også flere tidligere besætningsmedlemmer i ilden i løbet af dagen.
De Danske Mestersakber i roning er for klubhold, derfor stiller guldfirerens medlemmer op i forskellige både og bådtyper. I firer og otter er de i konkurrende både.
Morten i både let og tung singlesculler
Morten Jørgensen indleder DM for guldfirerens vedkommende i mændenes lette singlesculler, som han er forsvarende mester i. Der er tilmeldt 7 roere i denne klasse der i blandt Steffen Bonde, som roede letvægts dobbeltsculler til VM. Starten går kl 13:52.

Desuden stiller Morten op i den tunge singlesculler hvor han har revanche tilgode fra sidste år hvor han måtte tage til takke med anden pladsen efter Kristian Østergaard, som også er at finde blandt de startende i år. Desuden er Henrik Stephansen, Steffens makker fra den lette dobbeltsculler, til start. Igen er der 7 til starten som går klokken 14:39.
Roskilde-roerne Kasper og Christian i 4x
I mændenes dobbeltfirer har Kasper og Christian, har sammen med klubkammeraterne Sophus og Martin et DM fra sidste år at forsvare. I år er der 4 hold til start, foruden Roskilde er det Hadsund, Bagsværd og DSR der stiller med et hold Talent2016 projektet. Starten går klokken 14:11.

Herrer firer
I firer uden løbet er der blot 3 både til start, Sorø, Bagsværd og Roskilde. På Sorø's båd sidder Jens og Jacob, sammen med Mads Kruse-Andersen og Ulrik Romme. Ulrik og hans makker Christian Mølvig gav Jacob og Lasse kamp i løbet af sæsonen om VM udtagelsen i letvægts toer. Mads har heldigvis fundet tid til DM blandt alle hans nye idrætspolitiske aktiviteter, bla. som formand i Europæiske Olympiske Komiteers (EOC) aktivkomité.
i Bagsværds båd sidder Lasse på stroke og skal prøve at give Bagsværd en DM medalje. I Roskildes firer sidder Kasper og Christian og skal fyre dagens for dem sidste løb af. Løbet roes klokken 14:58.
OL guldvindere i otter
Sidste års danske mestrer fra Sorø stiller til start med 2 ottere, ligesom DSR. I Sorø's ene otter finder vi igen Jens og Jacob, som også sad på da Sorø vandt sidste år. Hos Bagsværd er det Lasse der igen stroker i kampen om guldet. Udover Lasse, Jacob og Jens er også tidligere besætningsmedlemmer på guldfireren og regerende olympiske mestrer Eskild Ebbesen, Thomas Ebert og Mads at finde i DSR's og Sorøs både. Som dagens sidste løb roes otteren klokken 16:14.



