Guldfireren

Sæson 2009 skulle bruges til at samle en ny Guldfirer på vej mod OL 2012, og forhåbentlig en OL-guld mere til samlingen. Forventningen til året var blot at vi kunne blande os i toppen og en A-finale til VM.

Efter OL 2008 stoppede 3 af de garvede kræfter og der skulle derfor samles en ny firer. Det eneste tilbageværende var Morten Jørgensen, som fik pladsen på båden blot 1,5 måned før startede.

Der blev i efteråret kæmpet for at overbevise træner Bent Fransson om at man skulle have en af de fire pladser på båden, men først i foråret af 2009 blev det endelige hold sat.

Som de fleste nok ved kom holde til at bestå af: 1. Christian Place Pedersen 2. Jens Vilhelmsen 3. Kasper Winther Jørgensen 4. Morten Jørgensen.

Som tidligere nævnt var der ikke rigtig de store forventninger til os denne sæson, da en ny opbygningsfase var startet. Men som roer på guldfireren har man altid en anden indstilling, nemlig at gå ud for at vinde hvert eneste løb man deltager i.

Ved den første konkurrence i Tyskland fik vi afprøvet vores kræfter mod det Tyske landshold, og her fik vi en indikation om at vi faktisk havde rigtig god fart i båden.

Længere henne i sæsonen kunne vi godt mærke at der var fart i båden, og det viste vi så til alle 3 worldcups hvor vi gjorde rent bord i hver finale.

Det var samme situation hver gang, nemlig at vi var bagud ved 1500m men satte så var efterhånden så kendte spurt ind, og kunne her hente mere end 1 længde.

Det er første gang siden 1999 at guldfireren har vundet alle 3 worldcups.

Efter den sidste worldcup startede vores forberedelser til VM, hvor vi nu havde hævet vores mål overfor pressen til at være blandt de 3 bedste. Selv havde vi en forventning om at vinde.

Der skete dog det beklagelige at Morten fik seneskedehindebetændelse og blev sat ud at spillet i godt 2 uger.

Vores VM træningslejr var en blandet fornøjelse da vi i starten slet ikke kunne få det til at fungere. Her kunne det mærkes at nervøsiteten begyndte at melde sig, og en vis tvivl begyndte at spille ind på holdet. Kunne vi nu holde formen og finde farten igen.

Halvanden uge før vi skulle til VM, kom farten tilbage som skudt ud af en kanon. Dette var dog lidt for sent, da man normalt skulle have den fart fra starten og gerne bygge en lille smule mere på. Men vi arbejdede rigtig hårdt den sidste uges tid og fik god fart i båden.

Til VM vandt vi både vores indledende og vores semifinale, og som de fleste nok ved, måtte vi så se guldet gå til Tyskerne i finale. Ikke noget der lige passede os da vi havde sat næsen op efter guldet.

En konklusion på sæson 2009, er at vi kan være godt tilfredse med at være nået så langt allerede nu. Meget længere end nogen havde turde håbe på. Det tegner rigtig godt på nuværende tidspunkt for en ny guldmedalje ved OL 2012 i London.