Euro Slide Open 2009
På lørdag er der langt om længe konkurrence igen. Denne gang er det dog ikke på vandet, men i slide. I slide er det muligt at ro i hold (2, 4 eller 8) og det vil være muligt at opleve os i både 2'er og 4'er slide. I 2'er slide bliver det udover konkurrencen med de andre hold også til et drabeligt opgør mellem i den 'båd' Kasper og Jens og i den anden 'båd' Morten og Christian.Sc2 Euro Slide Open 2009, som er den mundrette titel på lørdagens stævne foregår i roergometre, som er placeret i slides. På denne måde kan ergometerne kobles sammen så de glider frem og tilbage under roerne. Ergometrene bliver desuden koblet sammen til en computer som så holder styr på de forskellige holds fart og viser det på en stor skærm. Der roes efter et handikap system, hvor mandskabets vægt bliver brugt som grundlag. Jo tungere du er, jo hurtigere forventes du at ro. Lørdagens konkurrence foregår i Gladsaxe Hallen og alle er velkomne.
For vores vedkommende åbner dagen med et 2'er slide løb over 1000m, hvor Kasper og Jens ror sammen mod Morten og Christian og det skal blive spændende at se om de to eksperter på de korte distancer (Kasper og Jens) kan udnytte denne fordel når nu distancen er det halve af den sædvanlige.
Derefter står den på 4'er slide hvor vi er tilbage i samme båd og skal dyste mod en lang række andre hold, og vi må se om der er kræfter tilbage efter den interne dyst i 2'er slide, som ingen af de to hold har lyst til at tabe.
Dagen afsluttes med et 8'er løb hvo rvi skal to sammen med nogen af de andre landshodsroere. Startlisterne kommer meget snart på ergometertider.dk.


