Hvem vandt så Euro Slide Open 2009?

Dec 4, 2009

C2 Euro Slide 2009 blev afholdt i lørdags i Gladsaxe Hallen og det interne opgør i båden skulle afgøres. Bent Fransson havde jo overrasket os en smule ved at få os meldt til i 2 gange 2'er slide. Desuden stillede vi også op i 4'er slide får timer efter 2'er slide løbet. Hvem der vandt det interne opgør og om der var nogen der havde mere i benene til 4'er sliden kan i læse herunder!

I 2'er slide løbet var vi som bekendt kommet op imod hinanden, Kasper og Jens mod Morten og Christian. Der har i ugen op til været snakket meget om løbet i omklædningsrummet. Blandt andet er over eller under 75kg blevet vendt meget. Det skulle dog vise sig at handicappet ikke blev påvirket af den lille forskel i vægten på os. Vi blev alle vejet ind tæt på 75 kg og fik derfor lov til at starte samtidigt, 7 sek efter det letteste hold, som var 2 roere fra Bagsværd roklub. Udover os var der 14 andre hold til start, blandt dem var der hold fra det nye letvægtsotter projekt.

Da løbet blev skudt igang måtte vi altså sidde stille og vente i 7 sekunder før vores start gik, en noget uvant situation at se de andre hold gå afsted uden os. Men efter 7 sekunder får vi også lov at starte og så går jagten efter de hold der er startet foran og kampen mellem os er for alvor begyndt.


Morten og Christian tager fra start en lille føring, som Kasper og Jens kæmper for at lukke og de kommer også tættere på ned af banen. Omkring halvvejs i løbet er vi kommet i front for hele løbet  med Morten og Christian  en meter foran Kasper og Jens. Omkring 300 meter bliver tempoet øget og den afgørende fase af dysten går igang. Det lykkes Morten og Christian at trække fra og glider først i mål, 0.9 sekunder foran Kasper og Jens der slutter på anden pladsen.

Til 4'er slide løbet et par timer efter var der så sluttet fred i båden og vi var tilbage i samme båd. Der var 12 tilmeldte i dette løb og det betød at det skulle afvikles i 2 afdelinger. Vi havde med 3 sekunders handikap fået plads i første heat, vores værste konkurrenter, Steffen Bonde, verdensrekordholderen Henrik Stephansen, den nyligt tunge Mads Rasmussen og Thomas Larsen, var desværre i 2. afdeling. Derfor var det vigtigt at vi roede så hurtigt som muligt da tiden ville blive afgørende for udfaldet af konkurrencen.

Efter de 1000m stod vi med hurtigste tid på 3:03.0 af alle i første afdeling og kunne nu blot se til mens 2. afdeling prøvede at slå os. De forventede hårdeste modstandere med, Steffen, Henrik, Mads og Thomas, gjorde da også alt hvad de kunne for at slå vores tid. Til vores store fortrydelse lykkedes det dem at slutte i tiden 3:02.0 og de vandt dermed løbet foran os på 2. pladsen. Vi må nok bare erkende at den interne dyst havde taget for meget på kræfterne når vi skulle op mod et friskt hold af den styrke.

Tak for billeder fra rowing.dk - hvor der også er flere fra C2 Euro Slide. Tider kan ses på ergometertider.dk

Sponsor

Hovedsponsor Topdanmark

Samarbejdspartnere

David K


Holdet

Kontakt

Guldfireren
Skovalleen 40
2880 Bagsværd‎
Email: guldfireren@gmail.com

Bliv fan på Facebook

Follow guldfireren on Twitter