Maxim og Guldfireren fortsætter samarbejdet i 2010

Feb 22, 2010

Det er med glæde at vi kan meddele at Maxim endnu engang har sagt ja til at samarbejde med os og dermed levere kosttilskud i endnu en sæson.

Maxim har gennem de sidste mange år støttet op om vores mål og hjulpet os med at optimere vores træning.


Maxims protein og kulhydrat produkter er uundværlige for os, da de sørger for, at vi kan træne endnu hårdere ved at indtage kulhydrat under træning. Det giver os mulighed for at træne lidt hårdere og stadig have overskud til at holde fast i og forbedre de tekniske detaljer.

Efter træning indtager vi både protein og kulhydrat enten ved hjælp af Maxims protein og kulhydrat pulver produkter eller i form af Maxims energi- og proteinbarer. Hurtig og nem adgang til optimerede kulhydrater og proteiner gør at vi hurtig efter et træningspas kan begynde at restituere og genopbygge kroppen. Dette hjælper især når vi er på træningslejr hvor tiden kroppen har til at blive klar skal udnyttes optimalt.


Ved kaproning er Maxims energipulver en helt del af vores forberedelse. Når vi er blevet vejet ind 2 timer før løbet så er det energipulver fra Maxim vi benytter til hurtigt og effektivt at genoprette væskebalancen så vi kan yde optimalt hver gang starten går.

Derfor er vi rigtig glade for at kunne fortsætte aftalen med Maxim endnu et år og fortsat benytte de produkter der har været med til at hjælpe Guldfireren til sejr gennem de sidste mange år.

Sponsor

Hovedsponsor Topdanmark

Samarbejdspartnere

David K


Holdet

Kontakt

Guldfireren
Skovalleen 40
2880 Bagsværd‎
Email: guldfireren@gmail.com

Bliv fan på Facebook

Follow guldfireren on Twitter