Maxtest!
Så er årets første maxtest overstået, og denne gang med gode resultater, og optimisme til sæsonen.
Maxtesten er en test i romaskinen som foregår over 6 min på fuld kraft. Vi er påført maske så de kan få de nødvendige målinger af iltoptagelse osv.
Den første der skulle i ilden var Jens, som den senere tid har været lidt nede træningsmæssigt, men som dog roede en fornuftig test taget det sidste stykke tid i betragtning. Han kørte de 6min med et snit på 1:34.0 pr. 500m hvilket er 0,1sek pr.500m fra rekorden. Jens fik målt en iltoptagelse på 4,91L (VO2MAX).
Dernæst var det selveste eksplosivo (Kasper) der skulle til at lave endnu en test på de 6min. Kasper har igennem vinteren forbedret sig meget og har kørt nu bedste tid på 2km (6:14.6). Kasper kørte en rigtig god test og kom derfor i mål med en ny rekord på 1:33.4 pr.500m. Kasper fik målt en iltoptagelse på 5,1L (VO2max) hvilket ikke er langt fra det højeste han har fået målt. Navnet eksplosivo, er kommet efter at Kasper som den første letvægter trykkede 1:10 i stationært ergometer, og har kørt 14,8sek på 100m.

Dagens 3 mand fra fireren var Christian Pedersen, der den senere tid også har vist gode tider til træning, og det skulle så vise sig om det havde givet pote når det virkelig skulle være. Christian var ikke selv helt tilfreds med testen, hvilket heller ikke afspejler det han laver til træning. Christian leverede dog en god iltoptagelse på 5,53L (VO2max).
Dagens sidste mand var Morten, der denne vinter ikke helt nåede sit mål med at komme under 6.10 på 2km, men måtte nøjes med 6:10.1 til VM i Boston. Morten lavede hans hidtil bedste test til tider, og kørte 1:31.8 pr.500m og fik dermed målt en iltoptagelse på 6,09L (VO2max).

Alt i alt var det nogle godkendte test, og vi ved nu hvor vi er på nuværende tidspunkt og hvor vi skal arbejde hen mod, for at forbedre os.
Nu glæder vi os bare til at komme på vandet igen, efter godt 3mdr i ergometer.
Der er flere billeder fra maxtesten i vores billedgalleri og læs desuden interviewet med Jens og Kasper på roning.dk og med Morten og Christian her.


