Guldfireren

Begge dage har vi haft selskab af den lette dobbeltfirer og vores reservefirer. Det er altid rart med denne form for sparring bådene imellem, og specielt med de to førnævnte, da vi kan starte samtidig uden hensynstagen til diverse verdensrekorder. Det hjælper også ekstra på spændingsniveauet, da konkurrencementaliten er særdeles fremherskende på Danmarks Rocenter.

Men nu til hændelsesforløbet på distancerne:

Om lørdagen blæste der en god modvind på den første distance. Modvind har traditionelt passet den nuværende besætning rigtig godt, og dette lader til stadig at være tilfældet. Vi fik en rigtig god start, og havde hurtigt en længde på de andre både. Et fokusområde i år ligger på at holde vores udgangsfart bedre, så føringen kan forsvares ned over banen. Dette lykkedes ok, selvom dobbeltfireren vandt noget af det tabte tilbage hen mod slutningen. Men en godkendt præstation, hvor vi havde holdt god fart uden at åbne helt op i en spurt.

Desværre rakte helbredstilstanden ikke til de næste to distancer. Jens, på toer-pladsen, måtte gense sin morgenmad og slukøret give fortabt med en gang maveonde. Om eftermiddagen kørte vi dog endnu en distance lig med den om morgenen.

Søndagens 3x1000m bød på perfekte ro-forhold med helt fladt vand og en let brise. Vi var alle fire opsatte på at gå ud og lave et godt resultat, og få vist, at de ting vi arbejder med i båden langsomt giver gevinst. På de to første 1000m var mønsteret lidt det samme. Vi knoklede lidt for meget uden den skarphed, som er nødvendig for, at båden flytter sig hurtigt uden brug af unødige kræfter. Vi var dog stadig i stand til at gå sejrrigt ud af begge distancer, men fornemmelsen var ikke helt den vi leder efter. På den sidste 1000m gik det dog anderledes, vi fandt en let rytme som vi følte kunne opretholdes på en 2km distance, og med en spurt de sidste meter følte vi virkelig at vi havde sluttet dagens race godt af. Følgende læresætning kan konkluderende beskrive vores fornemmelse: Slap af og tryk hårdt!

Alt i alt er vi rimelig tilfredse og fortrøstningsfulde omkring vores nuværende niveau. Der er stadig meget vi kan og skal forbedre, men med en dedikeret indsats føler vi det er muligt, at finde den fart der skal til. Viljen er der.

Vi har desværre ikke nogen billeder fra distancerne, men der ligger billeder fra fredagens træning i billedgalleriet.