Dagens distancer

Apr 28, 2010

Så var det igen blevet tid til at der skulle roes distancer mod de andre både. Denne gang bød programmet på 2 x 1500m + 1 x 1000m i bane tempo.

Vi havde aftenen før holdt et lille møde med Fransson, for at snakke taktikken igennem der skulle føre os til sejr på alle 3 distancer. Taktikken var at går hårdt til værks på den første, og ro den med en spurt til sidst for at mærke at vi stadig kunne det. På den anden 1500m var det planen at ro den igennem som var det de første 1500m af et løb og derfor ikke gå op i tempo til sidst, men da vi er en båd med 4 konkurrencemennesker, der havde en dobbeltfirer liggende næsten på siden af os sidst på distancen blev vi nød til at øge kadencen med 2 tag for at sætte sejren fast.

Dagens sidste distance var en 1000m, og her havde vi aftalt i den bare skulle roes som var det 1000m. dvs. fuld hammer fra starten, og hvis man gik kold skulle man bare fortsætte, til at fik af vide at vi havde nået de 1000m.

På trods at lidt sjuskede starter på alle 3 distancer, kunne vi alligevel konstatere at vi blev vinder af dem alle. Nogle med mere end andre. Yderligere kunne vi konstatere at vi er kommet et par procent nærmere på måde som den nye båd skal behandles på i det høje tempo, før den bevæger sig som den skal, og man kan få maksimal fart ud af den.

Vi havde selvfølgelig vores træner Bent Fransson på siden til at tage tider. Tider lød således:

  1. 1500m = 4:22,?
  2. 1550m = 4:45,?
  3. 1000m = 2:52,5

'Senior B+Lasse Dittmann'-fireren var også til start på dagens distancer, men måtte se sig slået på alle 3 distancer. Det positive for deres side var at de har formået at få mere fart i båden og er derfor kommet tættere på dobbeltfireren og os.

Alt i alt kan vi være tilfredse med dagens distancer, men også konstatere at der stadig mangler noget før at båden går helt så stærkt som vi gerne vi have den til.

Næste store opgave bliver en revanche på 6km lørdag, og her må 3 gang være lykkens gang for os.

Sponsor

Hovedsponsor Topdanmark

Samarbejdspartnere

David K


Holdet

Kontakt

Guldfireren
Skovalleen 40
2880 Bagsværd‎
Email: guldfireren@gmail.com

Bliv fan på Facebook

Follow guldfireren on Twitter