Guldfireren

2010 sæsonen er lang, meget længere end den plejer. Det har bevirket at vi i år har været senere på træningslejr end sidste år og at vi ikke deltog i Odense Langdistance, hvor vi som bekendt var på træningslejr i Portugal. Derfor blev Wedau Regattaen i Tyskland årets første konkurrence for os.

Da vi på nuværende tidspunkt sidste år lagde os til start ved sæsonens første 2000 meter i Essen havde vi endnu ikke nogen præcis ide om hvor vi lå i feltet og ikke mindst hvor vores konkurrenter til denne første 2000 meter lå. Derfor var det en rigitg god oplevelse at sejre i første løb, men i år vidste vi baseret på sidse års erfaringer at vores tyske modstandere var gode og vi vidste også at vi kunne slå dem hvis vi roede op til vores bedste.

I modsætning til sidste år var der nu så mange tilmeldte at der skulle roes indledende og det meget tidligt, kl. 8.48 gik starten hvilket betyder at vi skulle veje 70 kg i snit kl. 6.48, så kaproningssæsonen startede meget tidligt i år. Som tidligere skrevet kom vi rimelig sikkert i finalen med en sejr i indledende, der var dog nogen ting vi skulle rette op på allerede til finalen samme dag. I finalen blev vi nummer to lige knap et sekund fra de tyske verdensmestre. Det var på ingen måde den sæsonstart vi havde håbet på, men der var desværre en del tekniske ting som vi har arbejdet med de sidste måneder gennem træningslejrene, som ikke blev gjort ordentligt.

Derfor er det godt med en to dages regatta at man dagen efter får chancen for at prøve igen. Feltet var skrumpet noget fra 18 både om lørdagen til nu blot 7, hvilket dog ikke ændrede på at vi skulle i indledende. Det var dog et noget senere end dagen før og vi skulle derfor ikke op midt om natten. Lørdagens indledende blev brugt til at få rettet noget af det der ikke blev fulgt ordentlig op på lørdag, og vi vandt vores indledende og var klar til finalen.

Vi har i denne sæson fået en ny båd fra det tyske Empacher værft, som adskiller sig markant i formen fra den båd vi roede i sidste år og som der også blev vundet OL guld i 2008 i. Vi har i denne sæson tilbragt klart flest kilometer i den nye båd, men havde næsten fra starten af sæsonen besluttet at vi ville prøve begge både her til Duisburg regattaen. Den nye om lørdagen og den gamle om søndagen. Som sagt så gjort.

Indledende søndag blev altså vundet i den gamle båd og der er bestemt forskel på de to både. Vores umiddelbare konklusion er at den gamle er mere sikker, den kan tolerere lidt mere, hvor den nye taber fart hurtigere hvis vi ikke ror den rigtigt.

I finalen roede vi så weekendens anden tur i den gamle båd. De tyske verdensmestre havde trukket sig efter at de havde vundet deres indledende, der var åbenbart indtruffet noget sygdom eller skade, som de ikke ville ro med. Det gjorde desværre at testen af de to både ikke blev helt som vi havde håbet, men det ændrede ikke på at der stadig var nogen ting fra dagen før der skulle rettes op på. Vi havde en god opvarmning og det føltes som om vi ikke havde glemt hvordan den gamle båd føltes og opførte sig. Men da finalen var overstået var vi blevet slået af et andet tysk hold, som er tyskernes anden båd. Men dem havde vi slået dagen før med 5 sekunder så resultatet var ikke som det skulle være.

Vi skal nok ikke give den gamle både skylden, vi har trods alt roet stærkt i den før og de test vi har lavet med de to både på Bagsværd giver ikke noget klart billede af at den ene båd er hurtigere end den anden.  Men i søndagens finale fik vi simpelthen ikke puttet nok fart i båden. Der er nok desværre ikke så meget mere at sige til det, og så er det ellers bare tilbage på Bagsværd Sø og træne.