Guldfireren

Som skrevet tidligere så startede regattaen ellers planmæssigt og vi kom sikkert til semifinalen med en sejr i indledende. Et indledende som blev roet i hårdt vejr med store bølger de sidste 1000 meter pga. en kraftig medvind.

Lørdag eftermiddag stod den så på semifinalen, som vi også sejrede i. Desværre blev Jens dårlig tidligt i løbet og efter løbet blev det ikke meget bedre. Vi roede ind med båden og Jens gik en tur over til samariterne på banen, sammen med sportschef Lars Christensen. Besøget gav mistanke om at hjernerytmen ikke var helt som den skulle være og Jens blev bragt på hospitalet.

Sent på aftenen (efter Danmark slog Cameroun) vendte Lars og Jens tilbage, med den gode nyhed at Jens havde det udemærket efter omstændighederne og at prøverne viste at hans hjerte arbejde normalt igen. Men at han dog var i stand til at ro løb søndag morgen. Derfor startede vi søndag kl. 11.12 finalen med Lasse Dittmann på 2'er pladsen.
Vi var alle inkl. træner Bent Fransson var stærkt påvirket af begivenderne og ingen af os sov så godt den nat.
Lasse har roet letvægtstoer til world cuppen og da det er en ikke-olympisk bådtype havde han roet finale lørdag eftermiddag (og et opsamlingsløb lørdag morgen). Vi havde ikke tid til at komme ud og ro med Lasse inden løbet, så Bent Fransson overførte indstillinger af rig og sko fra toeren til fireren, mens vi blev vejet ind. For at kunne nå at ændre lidt på indstillingerne vis det skulle være nødvendigt gik vi ud til opvarmningen lidt tidligere.
Kl. 11.12 lå vi klar til start med Storbritannien på vores venstre side og Tjekkiet på vores højre side. Det skulle vise sig at være et rigtig godt sted at ligge. Vi havde aftalt ikke at ændre på taktikken eller målet og der skulle ikke være tvivl i de andre både om at vi havde tænkt os at vinde på trods af al dramatikken.
Da starten gik fløj vi ud af hullet og vi gav den alt hvad vi kunne og på trods af at Lasse og vi 3 andre nu kun havde roet sammen i cirka 40 minutter lå vi forrest ved 250 meter. Tjekkiet og Storbritannien var lige efter og ved 500 meter havde Tjekkiet presset spidsen foran os og vi lå helt tæt med Storbrittanien. Vi kæmpede alle fire og holdt fast i begge både samtidig med at vi trak fra resten af feltet. Da vi gik ind på de sidste 500 meter var vi en længde efter både Storbrittannien og Tjekkiet, men vi pressede mere og mere fart i båden og begyndte at indhente det tabte.

Da vores spids passerede mållinjen var det 1.46 sekunder efter Storbritannien og lige foran Tjekkiet og stod derfor med sølvmedaljerne om halsen og følte at vi havde hevet en sejr ud af al den modgang vi havde været igennem.
Jens skal allerede mandag eller tirsdag til yderligere undersøgelser så der kan komme styr og afklaring på weekendens problemer.
Status på world cuppen er at vi nu ligger a point med Storbritannien, men fordi de har vundet den seneste sejr vil det være dem der ror med gule ærmer til den sidste world cup i Lucern om tre uger.

Gense finale løbet på fisa.feedroom.com.

Billeder: Christian Elander Rasmussen, roning.dk